Cookies med heksehyl

Posted by on jul 17, 2013 in Kager | 16 comments

Det kommer nok ikke som en overraskelse, at jeg er ret glad for lakrids. En af mine favoritter er heksehyl-lakridser, der har den helt rigtige konsistens og smag af salmiak mums. Mine cookies er sprøde og har en tydelig smag af heksehyl. Opskriften er nem og gør helt sikkert lykke hos store og små til sommerens mange udflugter. Rigtig god bagelyst og pas på, at du ikke spiser lakridserne, inden de kommer i dejen 🙂

Cookies med heksehyl

Læs mere

Cookies med whiskyfudge

Posted by on mar 2, 2013 in Kager | 0 comments

I går fik jeg testet lidt forskellige smagsvarianter til en fudge. Det blev en whiskyfudge med blodappelsin. Rigtig lækker og den smeltede på tungen – desværre også lidt på fingrene. Fudgen var lidt for blød, og hvad gør man så, når man har en rigtig god smag. Man kan bruge det som fyld i en lækker hjemmelavet vaniljeis – man kan kugle fudgen op og rulle den i kokos eller hakkede nødder.

Jeg bestemte mig for at bruge fudgen i en cookie sammen med kokos. Det gav en cookie med den helt rigtige konsistens, som for mig er balancen mellem sprødhed, chewiness og dejlige sticky fudgeoverraskelser med en rund appelsinsmag og toner af whisky. Rigtig god lørdag!

Cookies med whiskyfudge

Læs mere

Vaniljekranse

Posted by on dec 7, 2012 in Kager | 0 comments

Vaniljekranse er for mig en af de vigtigste julesmåkager, men samtidig også er en kage, man kan spise året rundt. I min version har jeg valgt at tilsætte lidt revet marcipan, som er med til at give en småkage, der både er bid i og sprød. Der er få ingredienser i vaniljekranse, og af den grund er det også vigtigt at bruge nogle ingredienser af høj kvalitet. Man opnår det bedste resultat ved at bruge ægte smør og korn af en vaniljestang.

Vaniljekranse

Læs mere