Valentinskage 2016

Posted by on feb 14, 2016 in Kager | 9 comments

Mit bud på en kage til valentinsdag er en lille sød sag som man kun kan blive helt vild med! En bund af saftig mazarinkage, luftig og lækker pink hindbærmousse. På toppen et blankt rødt lag af hindbærgelé med skønne små lakridsprikker. Pyntet med to slags Love lakridskugler og saftige hindbær. Mums! Hindbær, marcipan og lakrids – tre rigtig gode venner. Hvis ikke I fejrer valentinsdag, så gør jer den tjeneste at fejre jeres kærlighed til kager – så skynd jer at lave kagen 🙂

Valentinskage 2016

Læs mere

Appelsinkage med smørcreme og saltlakridskaramel

Posted by on nov 3, 2015 in Kager | 3 comments

Advarsel – her kommer en kage, der er for rigtige lakridselskere. Luftige appelsinkagebunde lagt sammen med den lækreste smørcreme og toppet med skøn flydende saltlakridskaramel. Er det for meget? Nej – det behøves ikke være pænt – men det behøver at være lakrids!

Lad jer ikke skræmme af det rå udseende, for det er en helt fantastisk kage og den aromatiske appelsinkage, fede og luftige smørcreme og fyldige saltlakridskaramel er de bedste venner. Sødt, blødt og kraftig lakridssmag.

Gør jer selv den tjeneste at lave kagen – hvis ikke I er så pjattede med den flydende lakridskaramel, (som jeg er), kan I nøjes med at hælde lidt mindre over kagen og servere resten i en lille flødekande, så kan gæsterne selv dosere – det vil dine gæster sikkert også sætte pris på. Rigtig god bagelyst!

Appelsinkage med smørcreme og saltlakridskaramel

Læs mere

Hyldeblomstmousse, Oreo kiksebund og lakrids

Posted by on jul 16, 2015 in Kager | 3 comments

Det er et stykke tid siden, jeg sidst har lavet noget til bloggen – det er ikke lysten, men tiden det kniber med. Guldklumpen William skal passes og hygges med, huset skal plejes og arbejdet skal passes. Men jeg har endelig fået lavet mig en dejlig kage.

Den består af en Oreo kiksebund, let og cremet hyldeblomstmousse med bidder af hyldeblomst choc coated lakrids, et sort og skinnende lag af lakridsgelé, hvid chokoladetopping og øverst en ½ lakrids for ekstra sjov!

Hyldeblomstmousse, Oreo kiksebund og lakrids

Læs mere

Mini fastelavnsboller med lakrids eller Oreos

Posted by on feb 4, 2015 in Kager | 0 comments

Når man ligesom mig elsker kager, søde sager og lækkerier, bruger man enhver højtid eller mærkedag som undskyldning for at trylle i køkkenet. En af dem er fastelavn – William er stadigvæk for lille til den helt store udklædning, og vi skal ikke til fastelavnsfest (endnu). Men fastelavnsboller skal vi da ikke gå glip af. Jeg elsker fastelavnsboller – gode enkle rene smage, som virker dejligt afvekslende efter julens krydrede bagværk.

Mini fastelavnsboller med lakrids eller Oreos

Læs mere

Smores med gigantisk marshmallow, lakridsskage og saltet karamel

Posted by on jan 24, 2015 in Kager, Lidt sødt, Slik, Snack/mellemmåltid | 2 comments

En nem, flot og fantastisk kaloriebombe som man ikke kan blive andet end glad i låget af, når man spiser en eller to 🙂

Smores med gigantisk marshmallow, lakridsskage og saltet karamel
To sprøde småkager med mandelmel, masser af vaniljekorn og lakridspulver lagt sammen om en perfekt ristet marshmallow, der er toppet med en delikat saltet karamelsauce tilsat lakridspulver.

Læs mere