Lakridskaramelbrud med popcorn

Posted by on aug 16, 2014 in Lidt sødt, Slik | 4 comments

En sjov lille lækkerbisken med popcorn og dejlig lakridskaramel. Oplagt guf til fredags-weekend-hygge foran tv’et eller når man trænger til noget lækkert. Sprøde saltede popcorn blandet med skøn sød lakridskaramel – her sørger både lakridssiruppen og lakridspulveret for den helt rigtige lakridssmag. En fantastisk kombination med noget saltet, sprødt og sødt. Skær lakridskaramelbrud med popcorn ud i firkanter eller bræk den i mindre stykker.

Lakridskaramelbrud med popcorn er en af tre opskrifter som jeg har udviklet for LAKRIDS by Johan Bülow – de bliver brugt på deres postkort – så spændende 🙂

Lakridskaramelbrud med popcorn

Læs mere

Kage med hindbærmousse og lakridsgelé

Posted by on jul 27, 2014 in Desserter, Kager | 70 comments

Det er godt nok blevet til en varm sommer – næsten en smule for varmt – men det er jo heldigvis smag og behag. Personligt, synes jeg, at det er lidt for varmt til at stå timevis i køkkenet med ovnen på fuldt blus.

Jeg føler heller ikke det store behov for at spise solide pladekager eller andre tunge kager/desserter her i heden – det skal være noget mere let. Min nyeste kage kræver ikke en ovn – ok, man skal være i et køkken, og den tager en smule tid at lave – men det er det værd!

Den består af en kiksebund med lakrids, let og cremet hindbærmousse, smukt og blankt lakridsgelé og øverst et drys af knuste lakridsdrops.

Kage med hindbærmousse og lakridsgelé

Læs mere

Fudgeslikkepinde med lakridspower og jordbær

Posted by on jun 21, 2014 in Slik | 0 comments

Nogle personer er til karamel – jeg er helt sikkert til fudge! Den bløde og lidt smuldrende tekstur er fantastisk, og så kan man spise en hel del mere af dem, da de ikke sidder fast i tænderne *hihi*. Min forkærlighed for netop fudge kan også ses her på bloggen, da der allerede er en del opskrifter på fudge bl.a. lakridsfudge med chili-tranebær lakrids og lakrids- og appelsinfudge med saltlakrids, som jeg lavede til Formland UPgraded tidligere på året – chokoladefudge med whisky og pistacienødderlakridsfudgekirsebærlakridsfudgejordbær-lakridsfudge.

Fudgeslikkepinde med lakridspower og jordbær

Læs mere

Mini mazarinkager med rabarber og lakrids

Posted by on jun 9, 2014 in Kager | 0 comments

Jeg er så heldig at have rabarber i haven – eller det vil sige havde, for de er plukket og brugt. Jeg ved ikke, hvilken slags det er, men jeg ved, at de er flotte og smager skønt. Det blev til et lille kilo rensede rabarber – lidt men godt. Jeg fik lavet mig en skøn rabarberkompot kogt med sukker og vaniljestænger. Kompotten kan bruges som topping på skyr, på brød som marmelade og selvfølgelig i kager. Jeg holder meget af rabarber og den fantastiske syrlige smag, som de kan bidrage med, hvis det altså ikke bliver hvinende syrligt.

Mini mazarinkager med rabarber og lakrids

Læs mere

Snegle med lakrids og citron

Posted by on maj 25, 2014 in Kager | 0 comments

Jeg holder meget af snegle – ikke dem med sneglehus og hvidløgssmør – men kagesnegle. De klassiske kanelsnegle er rigtig lækre, men lidt udskiftning af ingredienser og fyld gør underværker. Jeg har tidligere lavet nogle varianter med bær. Hindbær- og lakridssnegle og snegle med solbær og romglasur. De er begge super lækre og gode at lave, når sommerens skønne bær er modne.

Snegle med lakrids og citron

Læs mere