Lækre kageideer til fars dag

Posted by on jun 3, 2014 in Kager | 0 comments

På torsdag er det fars dag – den dag på året, hvor man skal være ekstra god ved sin far, og til det formål er en kage og andre lækkerier oplagte. Jeg har samlet nogle af mine “egnede fars dags opskrifter” her. De er alle super skønne, med masser af smag og mere eller mindre alle med whisky – ingen rosenvand og lyserøde roser her!

Lækre kageideer til fars dag

Læs mere

Tre nemme og ret nuttede desserter med whisky

Posted by on maj 19, 2014 in Desserter | 0 comments

Til maj udgaven af Whisky & Rom magasinet har jeg lavet tre delikate, nuttede og ret nemme desserter med whisky, men I skal da heller snydes, så her er opskrifterne.

Mine tre opskrifter er lækre, hurtige og nemme desserter, hvor din arbejdsindsats er minimal. Nogle af desserterne kræver en smule tid til at sætte sig eller køle ned – men i ventetiden kan du jo passende bruge på at nyde et glas whisky, mens de passer sig selv. Desuden kan alle desserter laves dagen før, så det giver dig mulighed for at være i god tid. Rigtig god fornøjelse!

Tre nemme og ret nuttede desserter med whisky

Læs mere

Is-sandwich med solbæris

Posted by on mar 1, 2014 in Desserter | 4 comments

Nogle gange trænger man simpelthen til lækker hjemmelavet is – andre gange er det sprøde cookies, der lige er sagen. Hvad så når man som mig en torsdag aften har lyst til begge dele? Løsning? En is-sandwich endda en lækker lyserød en af slagsen med solbæris mellem to lækre cookies med lakrids, chokolade og saltede peanuts.

Isen blev super cremet og dejlig frisk med solbærsmagen, ligesom jeg håbede på. Kagerne var også lækre, og kombinationen med lakrids, chokolade og saltede peanuts var et hit. Iskagerne blev pyntet med drys af et af finthakket chokolade, hindbær- og lakridspulver.

Is-sandwich med solbæris

Læs mere

Whiskyis og whiskysirup med i Whisky & Rom Magasinet

Posted by on aug 22, 2013 in Desserter | 1 comment

Måneden august kan være rigtig lunefuld. Der kan være de mest fantastiske sensommeraftener, hvor man kan grille, sidde udenfor og nyde vejret, til stjernerne titter frem. Modsat kan det regne, blæse og være koldt, så man bliver nødt til at tjekke kalenderen for at se, om det i virkeligheden er oktober måned.

Denne gang omhandler mine opskrifter i Whisky & Rom Magasinet desserter, hvilket er noget, som jeg holder rigtig meget af. Alle opskrifter egner sig som en lækker afslutning på en grillaften udendørs, men også til at nyde indenfor i varmen foran pejsen eller i den bløde lænestol.

Whisky & Rom Magasinet august

Læs mere

Jordbæris med lime og kokosmælk i stribet chokoladeindpakning

Posted by on jul 8, 2013 in Desserter | 2 comments

Sommer er lig med jordbær. Jeg elsker jordbær, og i år er det lykkedes min bedre halvdel at holde fuglene nogenlunde væk fra de lækre bær ved at dække planterne til med et net. Det betyder, at jeg har kunne plukke jordbær fra egen have – det er en fornøjelse 🙂 Udover at lave den traditionelle jordbærtærte og spise bærrene med mælk/fløde, har jeg arbejdet med at lave jordbæris.

Isen består af dejlige jordbær, der er pureret og smagt til med limesaft. I stedet for kun at bruge fløde har jeg skiftet størstedelen ud med kokosmælk. Det giver stadigvæk en dejlig cremet is, der med lime og kokosmælk får et eksotisk twist, der fremhæver jordbærsmagen. Nu kunne man jo vælge at kugle isen op – men jeg valgte i stedet for at lave en stribet bolig til isen af hvid og mørk chokolade – sprød både at se på og at spise!

Jordbæris med lime og kokosmælk i stribet chokoladeindpakning

Læs mere