Florentiner med lakrids

Posted by on mar 26, 2014 in Kager | 0 comments

Florentinere findes i mange forskellige udgaver. Nogle er tynde og knaser dejligt, mens andre er lidt tykkere med mere bid i. Der er også nogle, hvor to florentinere er lagt sammen med en smørcreme, og der findes sikkert endnu flere slags, som jeg ikke har smagt endnu – men det glæder jeg mig til!

I søndags fik jeg lavet mig en portion florentinere. Mine florentinere er ikke papirstynde – de hører til den “tykkere” kategori – de er dejlig sprøde i kanten og mere chewy, jo tættere man kommer på midten.

Florentiner med lakrids

Læs mere

Honningkage med lakrids

Posted by on dec 14, 2013 in Kager | 2 comments

Jeg elsker honningkager, honninghjerter og honningbomber – ja, der er faktisk ikke en variant, som jeg ikke holder af. Der findes mange forskellige varianter af honningkager – nogle er lette og luftige, hvor andre er svampede, sprøde eller lidt tørre. De findes med chokolade, glasur, drys eller glansbilleder. For mig er honningkager ægte julehygge. Den søde aromatiske honning og de velkendte varme julekrydderier.

 

Honningkage med lakrids

Læs mere

Krydderkage med tørrede frugter og lækker whiskycreme

Posted by on nov 13, 2013 in Kager | 0 comments

Jeg har lavet to opskrifter til Whisky & Rom magasinet, der netop er udkommet i dag. Den ene en praktisk lækkerbisken – nemlig en blød og lækker whiskyfudge med sarte pistacienødder. Den anden en lækker krydret kage med varme vinterkrydderier, tørrede frugter og lækker whiskycreme. Begge kan glæde ganen og varme i kulden – så invester gerne lidt af din tid til at lave den ene eller begge af
mine opskrifter – det er helt sikkert tiden værd!

Krydderkage med tørrede frugter og lækker whiskycreme

Læs mere

Farverig efterårssalat

Posted by on okt 22, 2013 in Forretter, Hovedretter | 1 comment

I august blev jeg kontaktet af Sanne Væring fra Midtjyske Medier, der spurgte, om jeg kunne tænke mig at skrive om mad og udvikle nogle opskrifter til deres magasin KVINDELIV/4MEN. Det er et spændende projekt, som jeg ikke kunne sige nej til. Deres magasin KVINDELIV/4MEN er todelt – altså med en særskilt sektion for damer og en anden for mænd. Det omhandler mad, mode og gode historier.

Jeg nyder meget at blogge om mad, men det er også dejligt at lave noget, der udkommer på papir. Magasinet bliver omdelt til 46.000 husstande i Midt- og Vestjylland, og ekstra 3.000 eksemplarer ligger forskellige steder ved frisører, læger, tandlæger, biblioteker m.m. Tak for muligheden Sanne 🙂

Min første opskrift lavet til KVINDELIV-delen af magasinet er en dejlig efterårssalat med skønne farver og masser af smag. Persillerod og pastinak stegt med honning og æbleeddike – gulerod i lange strimler – modne æbler og pærer i tynde både – sprød skinke og rugbrødscroutoner – pyntet med ristede græskarkerner, hasselnødder og sprød kruspersille. Salt, sødt, sprødt og blødt – en salat med mange facetter!

Farverig efterårssalat

Læs mere