Amarettokugler

Posted by on maj 14, 2013 in Kager, Lidt sødt | 0 comments

De fleste kender romkugler – nogle elsker dem, og andre kan ikke udstå dem. De kan være rigtig gode, men man kan også risikere at få fat i nogle, som nærmest ikke burde være egnet til menneskeføde. Man kan hurtigt lave dem selv og derved være helt sikker på, hvad de indeholder.

Jeg har ikke daggammelt wienerbrød – jeg har derfor brugt en kagerest af min hasselnøddesnitte. Kagen er fyldt med chokolade og hakkede hasselnødder, hvilket tilføjer struktur og smag. I stedet for at smage dejen til med rom, har jeg utraditionelt valgt at bruge amaretto, da jeg synes, den fine smag i mandellikøren passer rigtig godt til nødderne i kagen. Amarettokuglerne er pyntet med striber af smeltet hvid chokolade og drysset med hindbærpulver – kageresten er nu blevet til en ny kagebid!

Amarettokugler

Læs mere

Hasselnøddesnitte med chokoladecreme

Posted by on apr 29, 2013 in Desserter, Kager | 0 comments

Hasselnøddesnitte – det lyder lidt som en meget tør kage, der støver, når man tager en bid og kræver flere kopper kaffe for at skylle den ned – men det er den ikke.

Det er en luftig kagebund med chokolade og hasselnødder lagt sammen med en chokoladecreme. Et tyndt lag af samme creme er smurt på toppen og pyntet med semi-tørrede solbær for at tilføre en dejlig syrlighed til kagen. Som kronen på værket lidt hvide chokoladespåner og drys med farverigt hindbærpulver, der både ser flot ud, men samtidig også giver en friskhed til kagen.

Hasselnøddesnitte med chokoladecreme

Læs mere