Brownies med mørk chokolade, rosiner, valnødder og chokoladeganache med rom

Posted by on feb 25, 2015 in Kager | 1 comment

Jeg har lavet to dejlige opskrifter til Whisky & Rom Magasinets februarudgave, hvor temaet er rom. Jeg kan på ingen måde kalde mig rom-ekspert, det er nok mere passende med rom-interesseret. Vores barskab indeholder, foruden talrige whiskyflasker, en snes flasker rom. Nogle vil man nok betegne som gode flasker til at nyde rent, mens et par stykker er mest velegnet til at blande i cola. Jeg synes, det er spændende at bruge rom i madlavning, kager og bagning.

Brownies med mørk chokolade, rosiner, valnødder og chokoladeganache med rom

Læs mere

Chokoladekage med Nutella, Snickerscreme og mørk chokoladeganache

Posted by on feb 12, 2015 in Kager | 3 comments

Min opskrift er for chokoladefans, og andre der elsker søde lækkerier. Kagen er faktisk ikke så tung, som man måske kunne forvente, men overraskende let, og man kan spise mere, end man lige regner med.

Den består af en luftig chokolade- og Nutellakage, derefter en let Snickerscreme og på toppen en skøn chokoladeganache. Den smager bare dejligt. Bunden har en fin smag af kakao og Nutella – cremen er let og luftig med tydelig smag af Snickers, hvor der stadigvæk er lidt struktur af peanuts. Den flotte og lækre chokoladeganache er prikken over i’et.

Chokoladekage med Nutella, Snickerscreme og mørk chokoladeganache

Læs mere

Familieforøgelse og chokoladecupcakes

Posted by on sep 13, 2014 in Bloggen, Kager | 8 comments

De sidste par uger har jeg ikke været så aktiv i køkkenet og på bloggen. Den 3. september blev vi nemlig forældre til en skøn babydreng. Den lille guldklump får masser af kærlighed, kys, kram og ja…vi venter lidt med kage 🙂 Ihh, det er spændende – arver han mon mors talent for at bage eller er det fars “talent” for at spise kage?

Han er nu allerede blevet 10 dage, og det skal fejres med kage selvfølgelig. Jeg kan ikke tillade mig at bruge alt for lang tid i køkkenet, da guldklumpen kræver opmærksomhed – så det blev til nogle nemme men lækre kager.

Chokoladecupcakes

Læs mere

Påskekage med citron og lakrids

Posted by on apr 16, 2014 in Kager | 2 comments

Min påskekage er ikke speciel gul – måske lidt indeni, men til gengæld er der brugt en masse skønne syrlige og meget gule citroner i kagen. Kagen består af lækre svampede citronkagebunde bagt med marcipan, citronsaft og -skal. Bundene er lagt sammen med en luftig og frisk citronskum.

Påskekage med citron og lakrids

Læs mere

Lakridsmarengs med pebermyntecreme

Posted by on feb 15, 2014 in Kager, Lidt sødt | 4 comments

Marengs er noget af det bedste, jeg ved. Det er sjovt at arbejde med, og det giver utroligt mange muligheder både med smag, tekstur og ikke mindst udseende. Man kan lave sprøde lakridsmarengs-sticks eller små runde marengskager med drys af nødder og lakrids . En klassisk pavlova med masser af flotte bær eller hvad med en smuk lille tærte med ananas og lakridsmarengs.

Jeg må hellere stoppe, inden jeg går helt i selvsving – og det var endda kun nogle af ideerne med bagt marengs – jeg kunne fortsætte med alle de muligheder “ikke bagt” marengs giver – ok så en enkelt, da min favorit lige for tiden er en tærte med lakridsmazarin, jordbær og lakridsmarengs.

Tilbage på sporet – nemlig lakridsmarengs med pebermyntecreme. Jeg har lavet nogle små søde lakridsmarengs med dejlig lakridssmag fra anis og lakridspulver. De er lagt sammen med en lækker pebermyntecreme.

Lakridsmarengs med pebermyntecreme

Læs mere