Her er den sidste af de opskrifter, jeg lavede til Whisky & Rom magasinets nyeste udgave. Se den første opskrift på chokolademousse med rom her. Men nu tilbage til den dejlige chokolade-pavlova.
Chokolademousse med rom
I den nyeste udgave af Whisky & Rom magasinet er der medbragt to af mine opskrifter. En skøn fyldig chokolademousse smagt til med rom og en chokolade-pavlova med whiskycreme og blåbær.
Chokolademoussen er på en gang let, luftig og har en utrolig fyldig chokoladesmag samt delikate noter af rom. Brug jeres foretrukne rom, og nyd hellere et glas rom til moussen i stedet for at komme for meget i moussen – det påvirker nemlig konsistensen.
Hvid chokoladeskal med marcipan, jordbærmousse og nougat
I forgårs lavede jeg en lille delikat halvkugle af hvid chokolade, fyldte den med et lag af den skønneste skovbærmarcipan, et lag af luftig og lækker jordbærmousse, et lag af en fyldig og dejlig nougatcreme og til sidst en hasselnøddebund. En fin lille kage som er skøn og utrolig flot at se på. Måske en kage du kan forkæle din mor med til mors dag på søndag? Jeg ville i hvert fald blive meget glad og utrolig overrasket, hvis min William på 8 måneder lavede den til mig på søndag!
Lagkage med hindbær-marshmallow-mousse og hvid chokoladeganache
Jeg har lige spist det allersidste stykke af min seneste kage, og det var så lækkert – den må jeg virkelig snart lave igen! Kagen består af lagkagebunde med mandelmel og tørrede hindbær. Den er lagt sammen med delikat lyserød hindbær-marshmallow-mousse. Toppen af kagen er pyntet med hvid chokoladeganache, spåner af chokolade og mere hindbær. Siderne af kagen er pyntet med skønne hvide chokoladeknapper.
Brownies med mørk chokolade, rosiner, valnødder og chokoladeganache med rom
Jeg har lavet to dejlige opskrifter til Whisky & Rom Magasinets februarudgave, hvor temaet er rom. Jeg kan på ingen måde kalde mig rom-ekspert, det er nok mere passende med rom-interesseret. Vores barskab indeholder, foruden talrige whiskyflasker, en snes flasker rom. Nogle vil man nok betegne som gode flasker til at nyde rent, mens et par stykker er mest velegnet til at blande i cola. Jeg synes, det er spændende at bruge rom i madlavning, kager og bagning.