104 Flares 104 Flares ×

Når julefreden er ved at sænke sig her den 23. december, og snestormen raser (i hvert fald her i Vestjylland), så kan man lige nå at lave en ekstra lille hyggelig julegodte inden juleaften.

Hvad med en lækker blød salmiaklakrids i tre udgaver. En neutral udgave med en kraftig lakridssmag. En anden udgave vendt i en skøn blanding af mere salmiak og sukker. En tredje og sidste variant med lidt mere julebling-bling vendt i pulveriseret frysetørret hindbær og spiseligt bronzefarvepulver, som giver lakridsen en skøn syrlig coating og et flot julet udseende.

Salmiaklakrids


Hvis man ikke lige har salmiak og gelatine på lager, så send ikke din mand/kone, kæreste eller børn til købmanden i dette vejr. Surf i stedet lidt rundt på min blog, og mon ikke du kan finde nogle lækkerier, som du har ingredienser til?
God fornøjelse og rigtig glædelig jul!

Opskrift
100 g majsstivelse MHM
60 g sukker
100 g flydende glukose
290 g druesukker
30 g pulveriseret lakridsekstrakt
4 ml sort slikfarve eller pastafarve
3 ml anisolie
1 spsk salmiaksalt
3,5 spsk gelatine (granuleret)
250 g vand

Opløs lakridsekstrakt, slik-/pastefarve, anisolie og salmiaksalt i en 100 g vand.

Kom majsstivelse, sukker, flydende glukose, druesukker og 100 g vand i en gryde. Tænd for gryden ved høj varme, og skru ned til svag varme, når blandingen begynder at boble. Lad det simre i 10-15 minutter, indtil temperaturen måler 105-110°C.

Tilsæt lakridsblandingen, og skru op til middelvarme. Lad det koge 5 minutter. Opløs gelatinen i 50 g kogende vand, og hæld det efterfølgende i gryden. Lad lakridsmassen koge, indtil det meste af vandet er fordampet, og massen er sej/tyk.

Hæld den varme lakridsmasse ud på en bageplade med bagepapir, og stil det et køligt sted i et døgn.

Skær lakridsmassen ud i mundrette stykker, og vend det i sukker tilsat lidt salmiaksalt. Opbevar lakridsstykkerne i en lufttæt beholder et køligt sted.

Salmiaklakrids

Salmiaklakrids

104 Flares Facebook 0 Twitter 0 Google+ 0 Pin It Share 104 StumbleUpon 0 LinkedIn 0 Buffer 0 104 Flares ×
Konrad Kaskelot - plakater til børneværelset