5 Flares 5 Flares ×

Jeg elsker honningkage i alle afskygninger – honninghjerter, lækre honningbomber lagt sammen med creme og marmelade, honningsnitter m.m.

Tidligere har jeg lavet honningkagedejen samme dag, som kagerne skulle bages og opnået gode resultater. I år skal det dog være anderledes. Jeg har læst en række steder, at en langtidslagret grunddej skulle fremhæve honningsmagen og give en ekstra saftig krumme i kagen. Det skal selvfølgelig prøves. Projekt Honningkage begyndte i dag med at lave grunddejen bestående af en god dansk honning og hvedemel.

Honningkage

Til opskriften brugte jeg:
500 g honning
500 g hvedemel

Det blev rørt sammen i en røremaskine i ca. 5-8 minutter, til dejen er ensartet. Dejen opbevares i en tæt beholder i køleskabet, indtil næste del af projektet fortsætter om en måned. Nu skal jeg bare vente og vente!

5 Flares Facebook 0 Twitter 0 Google+ 0 Pin It Share 5 StumbleUpon 0 LinkedIn 0 Buffer 0 5 Flares ×