110 Flares 110 Flares ×

En blød karamel med fin smag af lakrids, fyldt med saltede peanuts, overtrukket med hvid chokolade og drysset med hindbærstøv. Kombinationen af karamel og salt er altid godt – lakrids er dejlig – cremet hvid chokolade og lidt syrligt hindbærpulver som kontrast – mums siger jeg – det er da lige til at blive glad i låget af!

De er nemme at lave, ser flotte ud og smager skønt. Det sværeste er at holde fingrene fra dem. Rigtig god fornøjelse og husk ikke at brænde jer på karamellen!

Lakridskar​amel med peanuts

Opskrift (ca. 20 stk.)
70 g smør
125 g sukker
1 spsk. glukosesirup
180 g kondenseret mælk
1,5 spsk. Sweet Liquorice Syrup
1,5 spsk. Salty Liquorice Syrup
1 tsk. Raw Liquorice Powder
60 g saltede peanuts
150 g hvid chokolade
Hindbærpulver til pynt

Kom smør, sukker og glukosesirup i en gryde, og smelt det sammen over svag varme, indtil sukkeret er opløst (det tager ca. 6 minutter). Tilsæt herefter kondenseret mælk, og bring det i kog. Reducer til middelvarme, og lad det småkoge i ca. 8 minutter, indtil det er en gylden karamel. Det er vigtigt at røre i gryden hele tiden. Tag gryden af varmen, og tilsæt lakridssirup, lakridspulver og peanuts. Lad det afkøle i ca. 15 minutter, og tril massen til små kugler. Pynt lakridskuglerne med smeltet hvid chokolade og hindbærpulver. Opbevar karamellerne i en lufttæt beholder et køligt sted.

Lakridskar​amel med peanuts

110 Flares Facebook 0 Twitter 0 Google+ 0 StumbleUpon 0 LinkedIn 0 Buffer 0 110 Flares ×