5 Flares 5 Flares ×

Lakrids er fantastisk, og cupcakes er skønne – de dele sammen må være det perfekte match. Ideen skulle i hvert fald testes. Det endte med en lækker saftig lakridscupcake med marcipan, frisk appelsinskal og finthakkede stykker af den dejlige Johan Bülow saltlakrids nr. 2.

Som kronen på værket en tofarvet frosting af luftig flødemascarponecreme tilsat henholdsvis Johan Bülow lakridspulver og lakridssirup. En lækker lakridssmag som passer super godt sammen med den friske appelsinsmag.

Lakridscupcake


Opskrift (12 stk.)
180 g sukker
1 tsk. vaniljesukker
100 g smør
2 æg
200 g hvedemel
2 tsk. bagepulver
1,25 dl mælk
Revet skal af en usprøjtet appelsin
0,75 dl appelsinsaft (saft af ca. 2 appelsiner)
100 g revet marcipan
100 g grofthakket Johan Bülow Salty Liquorice

Lakridsfrosting
2 dl piskefløde
250 g mascarpone
50 g flormelis
4 tsk. Johan Bülow Sweet Liquorice Syrup
1 tsk. Johan Bülow Raw Liquorice Powder
Sort pastafarve

Tænd ovnen på 180ºC. Pisk sukker, vaniljesukker og smør sammen til en luftig masse. Tilsæt æggene et ad gangen, og rør det godt sammen. Bland hvedemel og bagepulver sammen i en skål. Tilsæt melblandingen til æggemassen, og bland det godt. Tilsæt herefter mælk og revet appelsinskal og -saft. Rør det hele sammen til en luftig og ensartet masse.

Riv marcipan groft på et rivejern, og bland det i dejen. Tilsæt grofthakket Johan Bülow saltlakrids. Fordel dejen i papirsforme, og bag dem midt i ovnen i ca. 20-23 minutter. Lad kagerne afkøle, inden de skal pyntes.

Pisk fløden til en let skum. Tilsæt mascarpone og flormelis til flødeskummet, og pisk det godt sammen. Tilsæt lakridspulver til frostingen. Kom halvdelen af massen over i en anden skål, og tilsæt Johan Bülow sød lakridssirup og sort pastafarve.

Læg sprøjteposen ned på et bord, og kom den hvide frosting i den ene side af sprøjteposen og den sorte frosting i den anden side. Pynt kagerne med frostingen. Kagerne kan holde sig friske i 3 dage i køleskabet.

Lakridscupcake

5 Flares Facebook 0 Twitter 0 Google+ 0 Pin It Share 5 StumbleUpon 0 LinkedIn 0 Buffer 0 5 Flares ×