9 Flares 9 Flares ×

Jeg spiser müsli om morgenen – en god sund müsli uden for meget sukker og med masser af kerner, grovvalsede havregryn, tørrede frugter og nødder. På mystisk vis er det primært de knap så spændende gryn, kerner og “smulder”, der næsten altid er tilbage i müslikrukken – og jeg refiller med ny spændende müsli. Det er dog synd at kassere “resterne”, så jeg bruger dem til nogle lækre luftige og super sunde müsliboller (dog tilføjet lidt ekstra lækkert tørret frugt og dejlig dansk lynghonning mums). Müslibollerne er lækre til morgenmad, madpakke, skovtur eller som et sundt mellemmåltid.

Lækre luftige müsliboller

Müsliboller (ca. 12 stk.)
3 dl lunkent vand
50 g gær
1 spsk. dansk lynghonning
1 tsk. salt
2 æg str. M/L
40 g smør
275 g hvedemel
150 g rugmel
100 g blandet grovvalset gryn fx havregryn og spelt
150 g tørrede frugter og nødder fx müsli rosiner, tranebær, kokosflager, hasselnødder og mandler

Hæld lunkent vand i en skål og opløs gæren heri. Tilsæt dernæst de øvrige ingredienser, og ælt dejen godt sammen i ca. 10 minutter. Tilsæt eventuelt mere hvedemel, hvis dejen er alt for våd. Lad dejen hæve i en overdækket skål i ca. 2 timer.

Vend dejen ud på et melet bord, og form den til boller. Skær et dybt kryds i hver bolle med en skarp kniv, og drys eventuelt med lidt hvedemel. Sæt bollerne på en bageplade beklædt med bagepapir. Lad bollerne efterhæve yderligere 30 minutter. Bag bollerne i ovnen ved 200°C varmluft i ca. 12-15 minutter. Afkøl bollerne på en rist.

Lækre luftige müsliboller

Lækre luftige müsliboller

 

9 Flares Facebook 0 Twitter 0 Google+ 0 Pin It Share 9 StumbleUpon 0 LinkedIn 0 Buffer 0 9 Flares ×