Der er stadigvæk mange skønne æbler tilbage i min have – det er en sand fornøjelse at hente friske æbler. En del af æblerne er spist, som de er eller nydt i salater, boller og æbletærte.
Det var derfor oplagt at lave noget med æbler, da jeg fik mulighed for at teste nogle produkter fra Urtekram. Den økologiske bagepakke indeholdte en masse nyheder fra Urtekram:
Bagepulver
Kassiakanel
Vaniljesukker
Rålakridspulver
Groft kokosmel
Durumhvedemel
Sigtet speltmel
Rørsukker
Valnødder
Frugtkrymmel med ananas, hyldebær og granatæble
Jeg synes ikke, det var gav mening at bruge alle ingredienser i samme kage – derfor kommer der senere flere opskrifter på bloggen med Urtekram produkter.
Jeg fik lavet en sød lille kanelmazarin med æbler. Kagen består af en rund mazarinbund med marcipan, vanilje og kanel. Næste lag er en cremet æblemousse, og kagen er afsluttet med et lag af æblegelé og en lille fin karamelliseret valnød. Den fyldige og svampede mazarinbund smager dejligt af marcipan og kanel, og den passer godt sammen med den lette æblemousse. Det tynde lag af gelé smager friskt af æbler, og den sprøde, søde valnød knaser dejligt.
Jeg kan varmt anbefale, at du afsætter et par timer af ferien og vælger kagen som et “efterårsferiebageprojekt”. Kanelmazarinen er en elegant og delikat kage, der både vil imponere dig og dine eventuelle gæster.
Opskrift (6 stk.)
Kanelmazarin
100 g smør
100 g Urtekram rørsukker
2 æg str. M/L
250 g marcipan
50 g Urtekram sigtet speltmel
1 tsk. Urtekram vaniljesukker
3 tsk. Urtekram stødt kanel
Æblemousse
750 g æbler
2 spsk. citronsaft
1 dl ufiltreret æblejuice
4 tsk. Urtekram vaniljesukker
6 blade husblas
2 dl piskefløde
Æblegelé
3 dl ufiltreret æblejuice
5 blade husblas
Karamelliserede valnødder
30 g Urtekram rørsukker
6 valnødder (ca. 18 g)
Pisk smør og sukker godt sammen. Tilsæt et æg ad gangen, og pisk godt, indtil det er en luftig masse. Riv marcipanen på den grove side af rivejernet, og pisk den sammen med æggemassen. Tilsæt speltmel, vaniljesukker og kanel. Rør det godt sammen til en ensartet masse.
Smør en springform (22-24 cm) med smør eller olie, og fordel dejen i formen. Bag kagen midt i ovnen ved 180ºC, indtil den er fast og gylden – den skal bages ca. 20-25 minutter. Lad kagen afkøle i springformen. Udstik små cirkler af kagen med runde kageringe (diameter: 7 cm, højde: 5,5 cm). Lad bundene blive i kageringene.
Vask og skræl æblerne. Fjern kernehuset fra æblerne, og skær dem i små tern. Kom æblestykkerne i en gryde sammen med citronsaft, ufiltreret æblejuice og vaniljesukker. Lad det koge ved middelvarme i ca. 15 minutter. Mos grøden igennem en si, så det bliver en fin puré. Læg husblassen i koldt vand ca. 10 minutter. Kom grøden tilbage i gryden, og varm den op et par minutter. Vrid den udblødte husblas fri for vand, og smelt den sammen med æblegrøden. Lad grøden køle helt af. Pisk fløden til skum, og bland den sammen med æblegrøden. Kom æblemoussen i en sprøjtepose, og fordel den oven på bundene i kageringene. Stil kageringene i fryseren i et par timer, indtil æblemoussen har sat sig.
Varm ufiltreret æblejuice op i en gryde. Læg husblassen i koldt vand ca. 10 minutter. Vrid den udblødte husblas fri for vand, og smelt den sammen med æblejuicen. Lad æblejuicen køle helt af.
Tag kagerne ud af fryseren, og fordel æblejuicen oven på moussen. Stil kagerne i køleskabet, så æblejuicen kan størkne til en gelé.
Smelt sukker på en pande til gylden karamel. Tilsæt valnødder, og rør godt i et par sekunder. Hæld de karamelliserede valnødder ud på et stykke bagepapir, og lad dem afkøle. Placer en valnød på hver af kagerne før servering. Opbevar kagerne på køl i en tætsluttende beholder – de kan sagtens holde sig i 2-3 dage på køl.
Vildt imponeret!
Tusind tak, Louise 🙂
Hej. Kan moussen fryses 14 dage ca?
Hvor ser de lækre ud – nu er det at jeg bliver motiveret til at få købt de kageringe, som jeg har tænkt på i nogen tid.
Hej Gitte
Tusind tak for din søde kommentar. Det lyder som en rigtig god idé at investere i nogle kageringe – de er super anvendelige 🙂
Mange kagehilsner
Helle
Hvor ser de bare lækre(og samtidig også enkle ud. Jeg er vild med kager som ikke er alt for overpyntet 🙂
Må vist også få skrevet kageringe på ønskesedlen – men har været i tvivl om hvilket størrelse. Men kan se at det problem har du vist løst for mig 🙂
Hej Mette
Mange tak for din søde hilsen. Ja, jeg er også mest glad for kager, der ikke bliver overpyntet. Rigtig god idé at ønske dig nogle kageringe – dem bliver du med garanti rigtig glade for.
Mange kagehilsner
Helle
Hej igen Helle,
nu er det at jeg vil forsøge mig med dine fine kager. Mon ikke de kan fryses ned før geleen lægges på. Jeg har før haft held med at fryse mousse, dog ikke efter at kagen er lagt sammen. Hvad vil du sige om det? Hilsen Gitte
Hej Gitte
Tak for din kommentar. Du kan sagtens fryse kagen med æblemousse. Og du kan også fint fryse kagen med æblegelé. Håber det kan hjælpe dig lidt videre ellers siger du bare til. Rigtig god fornøjelse.
Mange kagehilsner
Helle
Hej Helle
Tak for opskriften.
Kan jeg bruge Ager-ager i stedet for husblas? evt. hvor meget?
Hilsen Gülden
Hej Gülden
Mange tak for din kommentar. Jeg har desværre ikke kendskab til produktet agar agar, men jeg har læst på Google, at 5 blade husblas svarer til 1,5-2 gram agar agar. Håber det kan hjælpe dig videre.
Mange hilsner
Helle
Hej bliver kagen så fast at man kan skære en skive af den ?? Har nemlig ikke lige så mange kageringe så tænkte om den kunne laves i en springform og så skæres udg anrettes ?? 🙂
Hej Mette
Mange tak for din kommentar. Du kan sagtens lave kagen i en springform – kagen er skærefast. Husk at lade æblemoussen stivne først, inden du pynter med æblegelé. Rigtig god fornøjelse!
Mange hilsner
Helle
Er de nemme at få ud af ringene ?
Eller skal man bruge det det plastik bånd ?
Vil muligvis lave dem en af de kommende weekender er spændt på om del lykkes !!!
Hej Vibeke
Jeg brugte ikke plastik til formene, og kagerne var nemme at frigøre fra formene. Jeg kom kagerne lidt i fryseren, inden jeg forsigtigt pressede dem ud af formen. Rigtig god bagelyst til dig! Jeg er sikker på, at det nok skal blive en succes!
Mange kageglade hilsner
Helle
Virkelig flot kage, der lyder til at være drønlækker! Da jeg ikke har plads til kagerne i min fryser, vil jeg høre om man kan lave dem dagen i forvejen og blot stille den i køleskabet for at stivne moussen? Det med fryseren, er det bare for at få den til at stivne hurtigere?
Hej Mette
Tak for din søde kommentar. Du kan sagtens stille kagen i køleskabet i stedet for at komme den i fryseren. Jeg kom blot min kage i fryseren for at fremskynde processen 🙂 Rigtig god bagelyst!
Mange kageglade hilsner
Helle
Vanvittigt fin og lækker kage. Den smager så godt! Men jeg har et enkelt spørgsmål – jeg oplever, at geléen synker ned langs kageringen og derfor ikke lægger sig lige så fint oven på moussen – har du nogle tips, der kan modvirke det?
Tak for en god opskrift!
Hilsner fra en bager, det mangler geleerfaring!
Hej Pernille
Tusind tak for din søde kommentar. Hvor er det dejligt, at du kan lide kagen. Det er vigtigt, at kageringen er placeret helt tæt på kagen. Derudover er det også en god idé, at geléen er helt afkølet, inden den kommes på kagen. Håber det kan hjælpe dig videre ellers må du endelig spørge igen.
Mange kageglade hilsner
Helle
Ih hvor ser de lækre ud. Bliver aldrig træt af æble-kanel kombinationen
Tusind tak for din søde kommentar, Jannie. Ja æble-kanel er altid godt 🙂
Det ser jo vildt skønt ud!
Kan man erstatte speltmel med alm hvedemel og kan man evt bruge æblegrød til moussen, i stedet for rå æbler?
Uanset skal kagen helt klart prøves.. 🙂
Tusind tak for din søde kommentar. Du kan sagtens erstatte speltmel med alm. hvedemel. Jeg vil mene, at du fint kan bruge æblegrød til kagen. Rigtig god bagelyst!
Mange kageglade hilsner
Helle
Jeg vil prøve at lave én stor kage i stedet for 6 små. Hvor stor springform er der materiale til? Evt en 26 cm, eller evt halv portion i en 18 cm?
Hej Helena
Jeg har bagt kagebunden i en springform på 22-24 cm, så det er ikke nødvendigt at lave ekstra. Lav en halv portion mere af de øvrige ingredienser. Rigtig god bagelyst!
De skal godt nok prøves. Uhmmmmm……mon ikke godt jeg kan bruge alm mel når jeg ikke har speltmel
Hej Lone
Mange tak for din søde kommentar. Du kan sagtens bruge almindeligt hvedemel. Rigtig god bagelyst!
Mange kageglade hilsner
Helle
Hej Helle 🙂 kan jeg lave en lagkage med denne ablemousse?
Hej Lea
Jeg har ikke selv brugt æblemoussen i en lagkage, men jeg er sikker på, at man sagtens kan gøre det. Rigtig god bagelyst!
Mange hilsner
Helle
to study audio engineering and production – I am now a
producer. The implications for music therapy and
music education are profound. Make sure you check on whether or not the music or subscription service you’re paying for has specific rules regarding DRM.
Jeg oplever at moussen skiller når man blander koldt med koldt som der står i opskriften- er det mig der gør noget forkert?
Hej Helle, hvor lang tid plejer det at tage at lave kagerne?