8 Flares 8 Flares ×

Her er en opskrift på cookies tilsat tørrede frugter og julekrydderier. Kagerne er sprøde og en smule bløde i midten, som gør dem til en perfekt cookie. Du kommer med garanti i julehumør, når du smager på de fantastiske cookies, som også passer godt sammen med en kop gløgg eller kaffe. 

Julecookies

Til opskriften brugte jeg:
170 g smør
150 g brun farin
50 g honning
1 æg
1 tsk vaniljesukker
2 tsk bagepulver
200 g mel
½ tsk stødt ingefær
2 tsk kanel
½ tsk stødt anis
½ tsk stødt nelliker
100 g hakkede dadler
100 g mandelsplitter

Rør smør, brun farin og honning godt sammen i en røremaskine. Tilsæt ægget og rør godt. Bland vaniljesukker, bagepulver, mel, ingefær, kanel, anis og nelliker sammen, og rør det i dejen. Tilsæt de hakkede dadler og mandelsplitter til dejen. Rul dejen til en stor pølse (diameter 5 cm) på et stykke bagepapir. Pak dejen ind i madfilm, og stil den i fryseren i en time.

Tænd ovnen på 180°C varmluft. Skær dejen i skiver – skiven skal have en tykkelse på ca. 1,5 cm. Sæt kagerne på en bageplade med bagepapir – sørg for at lave god afstand imellem kagerne, da de bliver meget store. Bag kagerne 13-15 minutter. Lad de færdigbagte kager afkøle på en bagerist. Opbevar kagerne i en lufttæt kagedåse foret med bagepapir.

8 Flares Facebook 0 Twitter 0 Google+ 0 Pin It Share 8 StumbleUpon 0 LinkedIn 0 Buffer 0 8 Flares ×