1 Flares 1 Flares ×

Der er faktisk ikke så meget skræmmende over mit halloweenguf ud over, at de er uhyggeligt lækre – så det er svært at stoppe med at spise dem. Halloween er meget amerikansk, så det passer meget godt, at mit halloweenguf er inspireret af Rocky Road, der er en amerikansk lækkerbisken bestående af chokolade blandet med forskelligt fyld.

Halloweenguf med rød lakrids og lakridsmandler

Mit halloweenguf består af en skøn cremet hvid chokolade blandet med luftige marshmallows, knasende kiks og det vigtigste lakrids. Jeg har valgt at bruge lakridsmandler (D – Black Liquorice Almonds), der knaser skønt og smager lækkert af chokolade samt et twist af salt. Mandlerne har også en ekstra og ret sej effekt, da de farver den blege hvide chokolade til en anderledes grå nuance. Yderligere har jeg tilføjet Red Liquorice, som er en amerikansk inspireret “rød lakrids”, som har en dejlig syrlig frugtsmag, der balancerer perfekt sammen med de andre ingredienser, der er salte og søde.

Mit halloweenguf er super nemt at lave og de udskårne stykker giver et rigtigt flot snit, hvor man tydeligt kan kan se de forskellige ingredienser. Børn kan sagtens være med i køkkenet, hvis man hjælper med at smelte chokoladen og med at skære stykkerne ud.

Hvis I holder en halloweenfest for voksne, er det oplagt at servere halloweenguffet i lange stave på en gammeldags brødskærer (husk dog at rengøre den godt først), og lad gæsterne selv skære de stykker, de ønsker – det er super nemt og flot visuelt.

Halloweenguf med rød lakrids og lakridsmandler
Opskrift
400 g hvid chokolade
50 g marshmallows
100 g NO.3 – Red Liquorice
100 g D – Black Liquorice Almonds
75 g digestive kiks

Smelt hvid chokolade over et vandbad. Klip marshmallows i mindre stykker med en saks. Skær de røde lakridser i skiver. Hak lakridsmandlerne groft. Knus kiksene groft i en plastikpose. Bland alle ingredienserne sammen i en skål.

Hæld massen i en lille bradepande (18×20 cm) foret med bagepapir. Lad blandingen sætte sig i mindst 3 timer, før den skæres ud i mindre stykker. Opbevar chokoladestykkerne i en lufttæt beholder.

Halloweenguf med rød lakrids og lakridsmandler

 

1 Flares Facebook 0 Twitter 0 Google+ 0 Pin It Share 1 StumbleUpon 0 LinkedIn 0 Buffer 0 1 Flares ×
Konrad Kaskelot - plakater til børneværelset