4 Flares 4 Flares ×

En cremet luftig chokoladedyp med en fyldig smag af chokolade og en rund smag af whisky. Tilføj så et dejligt frugtspyd med skønne frugter og bær – det kan man ikke sige nej til. Min tredje og sidste opskrift til Whisky & Rom magasinets maj-udgave.

Chokoladedyp med frugtspyd

Opskrift (6 personer)
50 g mørk chokolade
50 g lys chokolade
1 dl sødmælk
0,5 dl piskefløde
Korn fra en halv vaniljestang
2 dl piskefløde (til flødeskum)
3-5 spsk. Dalwhinnie Distillers Edition whisky (en flot whisky, som har en krydret smag og delikate toner af vanilje, der passer dejligt sammen med både syren i frugten og den fyldige chokoladesmag)

Skær chokoladen i mindre stykker. Kom sødmælk, fløde og korn fra en halv vaniljestang i en gryde, og varm det op, til det er ved at nå kogepunktet. Skru ned til svag varme, og tilsæt chokoladen. Rør rundt i blandingen, indtil det er en ensartet masse. Stil chokolademassen til afkøling i et par timer.

Pisk 2 deciliter fløde til skum, og bland det i chokolademassen. Tilsæt 3 spiseskeer whisky, og smag på chokoladedyppen – der skal måske tilsættes yderligere whisky alt efter, hvilken whisky man bruger, og hvor kraftig en smag der ønskes. Server chokoladedyppen til frugtspyd.

4 Flares Facebook 0 Twitter 0 Google+ 0 Pin It Share 4 StumbleUpon 0 LinkedIn 0 Buffer 0 4 Flares ×