Sommerkage og sydfynsk chocolaterie

Posted by on aug 10, 2013 in Desserter, Kager, Lidt sødt | 2 comments

Jeg blev glædeligt overrasket, da jeg for en lille uges tid siden blev kontaktet af Konnerup & Co og tilbudt en kasse med deres lækre produkter til at teste. Efter ca. 5 millisekunders overvejelse takkede jeg ja – så var det bare at vente på de skønne lækkerier.

I Vester Aaby (nær Faaborg) på Sydfyn holder Konnerup & Co til. Jeg har smagt flere af deres lækre chokolader på nogle af mine cafébesøg – men aldrig besøgt dem i Vester Aaby, hvilket egentlig er ret dårligt, da min bedre halvdels mormor og morfar faktisk bor i Vester Aaby – det har ikke lige passet ind i programmet de gange, vi har været på Fyn – men næste gang sker det. Sydfyn er helt fantastisk og et af de steder, vi holder rigtig meget af.

Jeg kender Konnerup & Co primært for deres lækre chokolader og ikke mindst flødeboller, som er virkelig skønne. Det var fedt og udfordrende, at der dukkede en kasse op, hvor lakrids var flot repræsenteret, når jeg nu holder så meget af lakrids.

Konnerup & Co

Læs mere

Jordbær-lakridsfudge

Posted by on jul 21, 2013 in Lidt sødt, Slik | 4 comments

Sikke dog et fantastisk vejr det er i dag – det er alt for godt til at være indenfor, men jeg havde lige lidt, jeg skulle have klar til i morgen. Mine arbejdskolleger og jeg er blevet enige om, at vi i den kommende uge skal skiftes til at have nogle lækkerier med på arbejde som kompensation for, at vi skal arbejde, mens alle andre har ferie og daser i det gode vejr 🙂

Det blev til en ny kombination af fudge med jordbær og lakrids. Jeg har fået nogle spændende bage-/dessertaromaer fra Dubai af en god kollega (tak Lynn). Det giver en fin og delikat smag af jordbær (ikke syntetisk og kunstigt som nogle aromaer). Til lakridsfudgen har jeg brugt nogle af Johan Bülows produkter, som altid gør sig godt i slik og kager 🙂 God solskinssøndag!

Jordbær-lakridsfudge

Læs mere

Limemandler med hvid chokolade og kokos

Posted by on jun 23, 2013 in Lidt sødt, Snack/mellemmåltid | 1 comment

Jeg holder meget af at spise mandler som en sund snack, de knaser og smager dejligt – men man kan også pifte dem lidt op. Indrømmet, resultatet er ikke ligefrem det sundeste i hele verden, men spiser man med måde, går det nok. Mine limemandler med hvid chokolade og kokos er ret nemme at lave. Mandlerne er kogt i limesaft, ristet i ovnen og blandet med chokolade, kokos og limeskal. Resultatet er en skøn mandel med en frisk, syrlig smag af lime, der brydes af sødmen fra kokos og den cremede runde smag fra den hvide chokolade.

Limemandler med hvid chokolade og kokos

Læs mere

Lakridskaramel med peanuts

Posted by on jun 12, 2013 in Lidt sødt, Slik | 8 comments

En blød karamel med fin smag af lakrids, fyldt med saltede peanuts, overtrukket med hvid chokolade og drysset med hindbærstøv. Kombinationen af karamel og salt er altid godt – lakrids er dejlig – cremet hvid chokolade og lidt syrligt hindbærpulver som kontrast – mums siger jeg – det er da lige til at blive glad i låget af!

De er nemme at lave, ser flotte ud og smager skønt. Det sværeste er at holde fingrene fra dem. Rigtig god fornøjelse og husk ikke at brænde jer på karamellen!

Lakridskar​amel med peanuts

Læs mere

Amarettokugler

Posted by on maj 14, 2013 in Kager, Lidt sødt | 0 comments

De fleste kender romkugler – nogle elsker dem, og andre kan ikke udstå dem. De kan være rigtig gode, men man kan også risikere at få fat i nogle, som nærmest ikke burde være egnet til menneskeføde. Man kan hurtigt lave dem selv og derved være helt sikker på, hvad de indeholder.

Jeg har ikke daggammelt wienerbrød – jeg har derfor brugt en kagerest af min hasselnøddesnitte. Kagen er fyldt med chokolade og hakkede hasselnødder, hvilket tilføjer struktur og smag. I stedet for at smage dejen til med rom, har jeg utraditionelt valgt at bruge amaretto, da jeg synes, den fine smag i mandellikøren passer rigtig godt til nødderne i kagen. Amarettokuglerne er pyntet med striber af smeltet hvid chokolade og drysset med hindbærpulver – kageresten er nu blevet til en ny kagebid!

Amarettokugler

Læs mere