Chokolademousse med rom

Posted by on maj 27, 2015 in Desserter | 0 comments

I den nyeste udgave af Whisky & Rom magasinet er der medbragt to af mine opskrifter. En skøn fyldig chokolademousse smagt til med rom og en chokolade-pavlova med whiskycreme og blåbær.

Chokolademoussen er på en gang let, luftig og har en utrolig fyldig chokoladesmag samt delikate noter af rom. Brug jeres foretrukne rom, og nyd hellere et glas rom til moussen i stedet for at komme for meget i moussen – det påvirker nemlig konsistensen.

Chokolademousse med rom

Læs mere

Chokoladeskal med karamelcreme og marcipanbund

Posted by on jan 7, 2015 in Desserter, Kager | 5 comments

Rigtig godt nytår til jer alle! Efter en dejlig juleferie og nytårsaften hvor skøn mad, slik, guf, knas, kager og skønne desserter har været på programmet, burde man jo som mange andre danskere lave et nytårsforsæt og leve af broccoli hele januar. Man kunne jo også lave en kontrolleret nedtrapning fra feriens sukkerforbrug og spise nogle få lækre usunde sager – lidt men godt.

Mit bud på “lidt men godt” består af en halvkugle af sprød mørk chokolade med flotte hvide striber. Den er fyldt med en karamelcreme blandet med kandiserede hasselnødder. Halvkuglen er placeret på en svampet og lækker marcipanbund.

Chokoladeskal med karamelcreme og marcipanbund

Læs mere

Dessert til nytårsaften 2014

Posted by on dec 28, 2014 in Desserter | 1 comment

Glædelig jul alle sammen! Håber I alle har haft nogle skønne juledage og ikke mindst juleaften. Det har jeg – kunne ikke være bedre. Jeg fik givet og modtaget nogle skønne gaver, spist dejlig mad og hygget med familien, så skønt – så skønt!

Jeg har glædet mig rigtig meget til nytårsdesserten. Ligesom sidste år kommer jeg med mit bud på, hvad man kan lave af desserter til årets sidste og måske festligste aften. Den består af tre elementer, alle hvori lakrids indgår. For mig er lakrids bare sagen. Håber I tager godt imod mine forslag, og at det kan inspirere og hjælpe jer til at lave nogle lækre desserter nytårsaften. I behøver nødvendigvis ikke at lave alle tre elementer – måske I kan nøjes med en eller to og eventuelt supplere med nogle andre elementer fx lidt is, frugt eller hvad netop I holder af.

Dessert til nytårsaften 2014

Læs mere

Cheesecake med chokolade og cookies

Posted by on okt 23, 2014 in Desserter, Kager | 5 comments

Jeg har lavet en efterårsagtig cheesecake, som jeg selv er godt tilfreds med. Den består af en lækker bund med chocolate chip cookies, cremet og fyldig chokoladefyld. Den er pyntet med lækre nødder på toppen og et blad af sprødt mørk chokolade som kant på kagens bagside. En kage med mørke og gyldne nuancer der fanger nogle af efterårets farver på smukkeste vis.

Desværre fik jeg ikke taget et foto af en hel kage, inden jeg og mine gæster begyndte at smage på den lækre kage (det er måske for svært at vente), så det blev til et foto af et enkelt stykke. Heldigvis er det en god undskyldning for at bage kagen snart igen, så kagen kan blive foreviget i fuld figur.

Cheesecake med chokolade og cookies

Læs mere