1 Flares 1 Flares ×

Æbler er gode og sunde, og hvis man tilføjer lidt lakrids, mandler og butterdej smager det helt forrygende (det er måske ikke helt så sundt).

Æbler steges møre og næsten glasklare i en gylden karamel, flamberes med ouzo og tilføjes lidt lakridspulver for en kraftigere lakridssmag. De dejlige æblestykker vendes forsigtigt sammen med mandler, og fyldes i butterdej. En flot og nem kage med en dejlig smag af æbler, lakrids og karamel. Rigtig god til en dessert.

Butterdej med æbler flamberet i ouzo

Opskrift (4 personer)
300 g butterdej
4 æbler
7 spsk. sukker
2 spsk. smør
30 g grofthakkede mandler
1 dl ouzo
0,5 tsk. Johan Bülow Raw Liquorice Powder
Flormelis til pynt

Tænd ovnen på 180ºC. Rul butterdejen ud til en tykkelse på ca. 3 mm. Udstik dejen til æbler med en udstiksform (7 cm i diameter) eller med et glas efter ønsket størrelse. Stil dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Bag dem på den midterste rille i ovnen i ca. 20-25 minutter. Lad dem afkøle, og skær dem herefter midt over.

Skræl æblerne og skær dem i små stykker. Smelt sukker i en pande til en gylden karamel, og tilsæt smørret. Tilsæt æblestykker og grofthakkede mandler til karamellen. Steg æblerne i ca. 5 minutter eller indtil de er møre.

Hæld ouzo ved og flambér. Ryst panden med flammerne. Lad æblemassen afkøle. Tilsæt lakridspulver til æblemassen,
og rør det godt sammen. Fordel æblefyldet i butterdejen, og drys butterdejslåget med flormelis. Servér dem straks med græsk yoghurt, flødeskum eller vaniljeis. 

Butterdej med æbler flamberet i ouzo

1 Flares Facebook 0 Twitter 0 Google+ 0 Pin It Share 1 StumbleUpon 0 LinkedIn 0 Buffer 0 1 Flares ×
Konrad Kaskelot - plakater til børneværelset